Fotograf/D.O.P.

Når du klikker på knappen "Se kort her" står grunden angivet til at være 1670 m2, hvilket er rigtigt for hele grunden. Men man lejer "kun" den del af grunden, der ligger inden for det opstillede hegn - og et af skurene følger ikke med i lejen, da ejer selv skal bruge dette til opbevaring. Så det er lidt over 1000 m2, man lejer - hvoraf ca 150 m2 er under tag. Adressen er Lundebakken 1, 2400 København NV.
Grunden ligger ca 200 meter fra Emdrup station. Det er en indhegnet grus-plads med høje træer og buske omkring: Et hyggeligt sted med mange anvendelsesmuligheder: Opbevaring, værksted, oplevelser (som f.eks. escape-room) osv.
Stedet må ikke bruges til loppemarkeder, da ejer selv står for dette på de resterende 670 m2 - under navnet Københavnstrup.
Der er ikke hverken vand eller kloak på grunden, men der er strøm. Skurene er ikke isolerede. Vand og kloak kan
etableres ved at lejer i første omgang betaler for dette. Det er dog en udgift, som lejer over en årrække ville kunne få tilbagebetalt fra udlejer gennem en reduceret lejepris.
Den årlige lejepris er på 200.000 for det hele: Grund og skure. Hertil kommer driftsudgifter på pt. ca kr. 20.000 årligt.
Lejen på kr. 200.000/år bliver eventuelt tillagt moms - afhængig af hvad lejer ønsker at bruge grunden til.
Jeg er kun interesseret i én lejer til det hele - altså ikke noget med f.eks. kun at leje et enkelt skur.
Falder din idé lidt uden for det ovenstående, så ring/skriv alligevel. Skurene kan evt også rives ned hvis den rette lejer (lang lejeperiode) melder sig.
Jeg viser gerne stedet frem. Se kontaktoplysninger herunder.

Fotograf/D.O.P.